Og så var der hul igennem – noget om livet som sensitiv.

Først og fremmest; Tusind tak til jer, der stadig læser med!

Det blev til en noget sløvere start end håbet, da jeg som rigtig mange af jer derude, blev tacklet af væmmelig influenza.

Ikke alene blev jeg tacklet, men jeg var hundesyg i ca. en måned! Jeg gik på arbejde (aaaalt for meget!) og sov, indtil jeg var ved at skille ad.

Jeg endte med at ligge i min seng i lidt over en uge. Og jeg mener virkelig, at jeg lå i min seng. Jeg sov, drak vand og spiste sodavandsis. Det var, hvad jeg lavede. Jeg havde 40+ i feber og var i perioder næsten helt væk.

Da jeg stod op igen, 5 kg lettere end da jeg lagde mig, kunne jeg ikke finde min energi igen. Eller min appetit for den sags skyld.

Det har taget mig 2 måneder (!!) at komme op i gear igen og at få lysten til mad tilbage.

Jeg har brugt vores elskede kolonihave som en slags terapi til at finde mig selv igen. Og det virker!

I dag har jeg plantet krydderurter, små påskeliljer, hyacinter og en masse andet og i morgen skal jeg så/forspire.

11111962_10153750419988709_5237721812081320968_n

 

Jeg er så småt begyndt at sy igen og jeg glæder mig rigtig meget til at vise jer, hvad jeg har på tegnebrættet/klippebordet/vælg selv af fine ting og sager til foråret/sommeren – og så er der et nyt projekt i støbeskeen, som jeg rigtig gerne vil fortælle en masse om, men som jeg må vente med, indtil de sidste detaljer er kommet på plads! 😉

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>